Påsken er af flere årsager en af de hyggeligste tider på året at være i Tolo. Selvom du måske ikke er dybt religiøs, kan du næppe undgå at blive rørt af de mange traditioner, og måden livet starter på igen Påske Søndag, efter vinteren og 40 dages faste er forbi. Derudover, tager du ud på landet eller over til en af de nærliggende øer, oplever du nettop på denne årstid masse af ville blomster. Og bjergsskråningerne som normalt er helt tørre og afsvedne om sommeren står nu grønne efter vinterens regn. Det er ikke let at forestille sig marker fyldte med blomster og liv, som dukker op fra næsten hver en sprejke.

Den stille uge starter Palme Søndag. Der bliver holdt gudstjeneste hver eneste dag, hvor man mindes den sidste uge af Jesus liv. Aftengudstjenesterne er nok dem som bliver overværdet af flest kirkegængere, nok med undtagelse af onsdag hvor salvelse gudstjenesten bliver holdt om eftermiddagen. Skærtorsdag morgen mindes man Den Sidste Nadver og Judas forædderi. Det er også denne dag man har tradition for at farve hårdkogte æg røde, en farve som symboliserer Jesu blod. Derudover bager man nogle særlige Påskebrød, som er lidt søde og kaldes ”troureki”. Aftengudstjenesten er lang og der bliver blandt andet læst 12 texter fra Evangeliet. Det er også under denne gudstjeneste at et stort udskåret ikon af Kristus bliver bragt ind i kirken og hængt op på et stort trækors mens kirkeklokkerne ringer. I mange dele af landet bliver der holdt et vigilie/vågennat, natten til Langfredag.

For en gæst begynder det hele at blive endnu mere spændende om Fredagen. Langfredag morgen bliver sømmene  -som holder Kristus figur fast på korset-  pillet af og figuren bliver taget ned fra korset og hviklet ind i et hvidt klæde. Et stort broderi som forestiller den afdøde Kristus og kaldes ”epitafios” bliver lagt på et stort træskrin, hvilket byens unge piger i løbet af natten har pyntet med blomster. Der bliver stænket med rosenvand og endnu flere blomsterblade bliver drysset henover Kristusbroderiet. Kirkeklokkerne begynder at ringe, kvinderne i menigheden græder over den afdøde Jesus og alle flag i hele Grækenland bliver sænket på halv stang. Om aftenen bliver der holdt et begravelses ritual og ca. kl. 21.00 bliver ”epitafios” (træskrinet med Kristusbroderiet) båret ud af kirken, mens klokkerne ringer sørgmodigt. Derefter bliver ”epitafios” ført igennem byens gader under procession.

23. 23.00 Lørdag aften er stort set hele byen i kirke. Kort før midnat bliver alle lys slukket og derefter, tænder præsten et stort sterilys. Han lader andres sterinlys tænde fra hans og hurtigt breder lyset sig i hele kirkerummet. Når klokken slår tolv meddeler præsten at Kristus er stået op fra de døde mens han messer Påskehymnen ”Kristus er stået op fra de døde og dermed trampet over døden og givet liv til de som er i graven”. Kirkeklokkerne kalder til fest, fyrværkeriet begynder og skibenes sirener kimer. Folk hilser glade på hindanden med ordene ”Christós Anésti” (Kristus er ostanden) som bliver svaret på med ordene ”Alithos Anésti” (Han er sandt opstanden). Derefter går alle hjem med tændte lys. Ved husets hovedindgang løfter folk sterinlyset op til dørkarmen og tegner et kors af røg tre gange for at velsigne hjemmet, dyr og træer. Langt de fleste bliver derefter endten hjemme eller går på restaurant  for at få den traditionelle ”magiritsa” suppe. En tyk grønlig suppe som bliver kogt på indmaden af det lam der skal steges næste dag. Sådan afluttes den 40 dages lange faste som startede efter fastelavn. Påskedag er for de fleste Grækeres årets favorit dag. Lammet bliver stegt og familie og venner kommer sammen for at spise, drikke, snakke og danse.